
Copyright: BadmintonPhoto.com
Peter Gade tabte danskerduel24.10.2009Af Ritzau:
Peter Gade er færdig ved Denmark Open. I kvartfinalen tabte han til landsmanden Jan Ø. Jørgensen, der sejrede med 2-1 i sæt. Jan Ø. Jørgensen lignede til at begynde med ellers ikke en vinder af kampen, som han vandt med cifrene 7-21, 21-17, 21-16. I første sæt var førsteseedede Peter Gade skræmmende god. Han lavede stort set ingen fejl, og Jan Ø. Jørgensen måtte løbe forgæves rundt.
Syvendeseedede Jan Ø. Jørgensen kom meget bedre med i andet sæt, og ved stillingen 17-17 viste han stor klasse ved at vinde fire point i træk, så opgøret skulle ud i et tredje og sidste sæt. Her var Jan Ø. Jørgensen i slutfasen konstant to-tre bolde foran Gade, der til sidst måtte se sig slået. - Jan svingede meget i sit spil, så jeg fandt aldrig en rytme i kampen, konstaterer Peter Gade.